En integreret stereoforstærker er den meste almindelige Hi-Fi forstærkertype og består reelt af en forforstærker del sammensat med en effektfortærker, i et samlet apparat, og primært med 2 kanaler (stereo).
Stereo receivere er tilsvarende de integrerede forstærkere, blot med enten radio- og/eller streaming og evt. anden afspiller funktionalitet indbygget også. Stream musik direkte fra din telefon eller tablet via kendte musik streaming tjenester, Airplay og Chromecast på forstærkere med de respektive standarder indbygget.
Til et traditionelt stereo anlæg skal man bruge en forstærker for at forstærke lyden op fra f.eks. en CD afspiller, streaming afspiller, radio eller lign. for at kunne drive højttalerne. Det er derfor altid vigtigt at finde den rette forstærker ud fra sine højttalere, små satellit-højttalere kan jo ofte sagtens klare sig med en lille forstærker, hvor store gulvhøjttalere naturligvis kræver mere saft og kraft og i sagens natur en større forstærker. Herudover er det naturligvis vigtigt at vælge en forstærker der matcher højttalerne godt rent lydmæssigt. Kontakt os blot for råd og vejledning til at finde den rigtige integrerede stereo forstærker til dit behov.