Højttalere til indbygning i loftet bliver brugt mest i køkkenet, badeværelset eller i en gang/entre. Her forventer man nemlig ikke nødvendigvis samme lydkvalitet som fra Hi-Fi anlægget i stuen, for når højttalerne placeres i loftet forsvinder stereo perspektivet. Det vil sige det er ikke et system man sidder og nær lytter til, det er baggrunds, hygge og måske endda fest musik, de oftest vil blive benyttet til. Typisk i kombination med en Sonos Connect AMP eller anden multirumsforstærker og streaming løsning. Lofthøjttalere er selvfølgelig også den eneste rigtige løsning til en Dolby Atmos konfiguration, men kan også bruges som surroundhøjttalere.
En god højttaler til indbygning i væggen, vil på mange punkter kunne erstatte en god reol/gulv højttaler. Da de fleste indbygningshøjttalere bygger på samme diskanter og bas/mellemtone enheder som traditionelle højttalere fra det samme mærke. Den store flaskehals ligger dog tit i gengivelse af bassen, hvor man ikke kan forvente at få samme mængde bas, som fra en traditionel højttaler. Det kan dog løses med en helt normal subwoofer eller evt. en indbygningssubwoofer. Indbygningshøjttalere til væggen kan derfor sagtens anvendes som front højttalere i en stereo løsning eller hele vejen rundt i en 5.1 surround opsætning.
Når man ønsker lyd i hele huset, altså et multirum lydsystem, så er det ofte en god i den at dække fællesområder med indbygningshøjttalere, så placeringen ikke er et problem i f.eks. Køkken/alrum, spisestue, gangarealer, entre, hall mv. Da disse områder er af forskellig størrelse kan man derfor med fordel benytte x-antal indbygningshøjttalere, i udforminiger og størrelser der passer til rummet. Stuen, børneværelser mv. kan man med fordel vælge en aktiv multirums højttaler/løsning, f.eks. en Sonos One, Sonos Soundbar eller tilsvarende, da det oftest vil være bedst/billigst.
Men netop fællesområder, hvor alt skal kunne styres lige så let som en streaming højttaler, men installationen skjult, skal der nogle
installationshøjttalere og elektronik til. Først og fremmest en
multikanals/installations forstærker, hvis der er flere zoner og dertil en eller flere afspillere, dvs. 1 afspiller pr. ønsket zone, hvor man vil enten spille noget forskelligt eller have styr på volumekontrollen løbende.
Som afspiller til en ægte multirums løsning anbefaler vi
Sonos Port eller
Wiim Pro, alt afhængig af hvilket streaming-økosystem man ønsker, eller hvad man har i forvejen, som f.eks. Sonos soundbar eller højttalere i andre rum.
Kontakt os blot for individuel rådgivning og tilbud på en lydløsning til hele huset, som passer dit/jeres behov.