I forhold til de billigere XT og Signature E serier, byder Reserve på en lang række forskellige teknologier som er med til at løfte lyden endnu mere. Reserve serien byder blandt andet på Polks Power Port 2.0, som er er en specielt udviklet basport, som gengiver de lave frekvenser endnu bedre end første generation som findes på Signature E serien. Derudover har samtlige enheder i Reserve højttalerne også fået en overhaling, således at vi blandet andet finder deres specielle Pinnacle Ring Radiator diskant, som er resultatet af mere end 40 års udvikling hos Polk.
Reserve serien er også den billigste serie fra Polk, som bruger deres patenterede Turbine Cone design til bas/mellemtonen, som groft sagt er en speciel udformning af membranen som gør at luften / lyden bevæger sig mere korrekt, hvilket giver endnu bedre og mere velopløst lyd. Disse ting er fælles for alle højttalerne i Reserve serien, helt nede fra de mindste kompakthøjttalere og op til de store gulvmodeller. Reserve serien er tilgængelig i farverne sort eller hvid, og kommer alle sammen med solide nikkelbelagte skrueterminaler.