Hos AV-Connection fremstiller vi højttalerkabler på specialmål og efter de ønsker du som kunde måtte have. Hvis du ikke fandt lige hvad du søgte, så fortvivl ikke med at kontakte os, for en løsning på lige netop det højttalerkabel du står og mangler til dit lydsystem derhjemme - der kan som regel altid findes en løsning. Kablerne vi fremstiller hos AV-Connection, bruger som udgangspunkt kvalitets komponenter fra Svenske Supra Cables, samt Tyske Inakusitk, for den absolut bedste kvalitet og mest mulig vellyd for pengene. Vi kan fremstille både normale singlewire kabler, eller mere avancerede løsninger med bi - og sågar tri-wire løsninger, med både banan og spadestik.
Først og fremmest har vi naturligvis den mest kendte og udbredte type af højttalerkabler, som er den type der kaldes for Singlewire kabler. Her har vi at gøre med et højttalerkabel som har én plus og minus i hver ende af kablet, for simpel og normal tilslutning som er at finde på alle højttalere og forstærkere. Singlewire højttalerkabler er ofte den type af kabler vi ser i den billige ende af prisskalaen, når vi snakker budget højttalerkabler. Dog findes der også meget dyre Singlewire højttalerkabler i high-end segmentet.
Den anden mest udbredte type af højttalerkabler kaldes for Bi-wire kabler. Modsat singlewire højttalerkabler, er der yderligere to stik i højttalerenden på et Bi-wire kabel. Dette betyder at du stadig tilslutter én plus og minus i forstærkerenden, men deler disse ud til henholdsvis to plus og to minus i højttalerenden. For at kunne benytte et Bi-wire højttalerkabel, kræves der en højttaler som også har support for dette. Groft sagt skal din højttaler kabel fire terminaler på bagsiden, som oftest er sammensat med to stykker ledning eller metalbøjler fra fabrikken. Når et Bi-wire kabel benyttes, fjernes dette stykke ledning eller bøjler, og kablerne forbindes på de fire terminaler på højttaleren. Fordelen ved at bruge et Bi-wire kabel, er at der er en direkte signalvej fra forstærkeren op til henholdsvis diskant/mellentone og bas, hvilket kan give en mere detaljeret og levende lydgengivelse.
Den sidste type af højttalerkabler, minder på mange måder om Bi-wire kabler, men har ligesom i højttalerenden, også to plusser og to minusser i forstærkerenden - altså fire ledere i hver ende. Disse kabler kaldes for Bi-amping højttalerkabler og som navnet antyder, har du med et Bi-amping kabel, mulighed for at tilslutte to forstærkere til to højttalere. Tilslutningen på et Bi-amping kabel, minder på mange måder som på et Bi-wire kabel, i hvert fald i højttalerenden. Her forbindes det ene par plus og minus til de øverste terminaler på højttaleren, og det andet par plus og minus på de nederste terminaler. I forstærkerenden, forbindes det ene par plus og minus til én forstærker, mens at det anden par forbindes til en anden forstærker - der af navnet Bi-amping højttalerkabel, da der bruges to forstærkere. Formålet med at benytte et Bi-amping højttalerkabel, er at du ligesom ved et Bi-wire kabel splitter diskant/mellemtonen fra bassen, som kan give en mere velopløst og lækker lydkvalitet. Dog er den største fordel ved at benytte et Bi-amping højttalerkabel, at du kan bruge to forstærkere, og derved tilføje mere effekt til dine højttalere. Hvis du for eksempel bruger store gulvhøjttalere, kan det være en klar fordel at give dem en god portion effekt, for at få det maksimale ud af dem, og have fuld kontrol over enhederne i højttalerne.
Hvor at billige højttalerkabler ofte leveres på ruller og med rå ender uden stik, findes der to typer af stik som kan anvendes for lettere tilslutning, og som ofte er præmonteret på de lidt dyrere højttalerkabler. Et råt kabel kan have samme kontakt, og endda i nogle tilfælde bedre end billige stik, og er klart den mest udbredte type, når vi snakker tilslutning af højttalere - men også den mest usikre og mest bøvlede at have med at gøre. Når der benyttes et højttalerkabel med rå ledere, skal disse vikles sammen og passe ind i de små huller på henholdsvis højttalere og forstærker, hvor de som regel skrues fast i terminalerne. Dette er en billig løsning, da det ikke kræver køb af yderligere stik og stumper, blot kablet klargøres og lederne blottes.
Ud over råt kabel, er den mest udbredte type af deciderede højttalerstik, klart bananstikket. Denne type af stik fastgøres til de rå ledere på højttalerkablet, ofte via skruer, en klemmetang eller sågar lodning. Ved at benytte bananstik, er både forbindelsen og tilslutning i både højttaler og forstærkerenden legende let, da det blot er et spørgsmål om at trykke stikkene ind i enden af terminalerne i begge ender. Her er der ikke noget bøvl med skrueterminaler, eller risiko for at blottede ledere kan lave en uventet kortslutning.
Den anden type af stik der bruges til højttalerkabler, kaldes spadestik. Disse stik minder mest af alt om en lille gaffel, hvor der er to ben der kan gå ind på hver side af en løs skrueterminal, som derefter spændes fast. Modsat et højttalerkabel med rå ledere, er lederne samlet inde i spadestikket, hvorved at tilslutningen er sikker. I forhold til et bananstik, vil du dog stadig skulle bruge skrueterminalerne på dine højttalere og forstærker, for at fastgøre kablet og skabe forbindelsen. Færdiglavede kabler leveres som regel altid enten banan eller spadestik, for simpel og sikker tilslutning, samtidig med at det også ser mere lækkert og færdigt ud, sammenlignet med højttalerkabler med rå ledere.