Navnet VGA (Video Graphics Array) er en alm. fællesbetegnelse for denne monitor kabler, der egentlig blot angiver en bestemt billede opløsnings-størrelse (640 x 480 pixels), dvs. en signaltype med relativ lav opløsning, som kablet oprindeligt var designet til at overføre. VGA standarden er siden dens oprindelige blevet meget udvidet og i dag kan monitorkabler af VGA typen overføre langt flere standarder end blot VGA, så som SVGA, XGA, W-XGA, osv., som alle med højere opløsning end den oprindelige VGA standard.
VGA monitorkabler udmærker sig ved at gengive et meget skarpt analogt billede på kortere afstande, selv ved høje opløsninger. Ved lange afstande, dvs. over 10-20 meter vil signalet dog blive begrænset af kables kvalitet og opløsningen, hvilket kan resultere i skygger på billedet. VGA kabler overfører ikke lydsignaler, så disse skal trækkes separat, uanset om man ønsker at benytte analog- eller digitallyd.
Selve VGA signalet er et analog video signal bestående af et RGB-HV signal, altså et RGB farve signal med horisontal og vertikal sync, alt sammen i hver sin koax leder.
Der findes flere afarter af RGB signaler, bl.a. den RGBs som benyttes i
Scart kabler eller Y-Pb-Pr
Component Video. Standarderne er IKKE direkte kompatible og kræver en konverter for at kunne forbindelse.
Stiktypen på VGA kabler er en såkaldt HD-sub type med 15 ben. Disse stik er også set brugt af diverse producenter til forbindelse af forskellige mini anlæg mellem kontrol-enhed og subwoofer. Standard VGA kabler kan dog ikke bruges til dette formål, da ben forbindelserne og selve kablet er meget forskelligt fra disse specielle typer af systemkabler.
VGA kablets digitale afløser findes i form af
DVI kabler og de nyeste
DisplayPort kabler.