Passiv reolhøjttaler fra System Audio. Legend 5.2 kan nemt fylde stuen med en stor og fyldig musikgengivelse. Kan opgraderes til aktiv Silverback version.
Om System Audio Legend serien
Legend er flagskibsserien fra danske System Audio, bestående af en række forskellige højttalere til et hvert behov. Vi finder både kompakte modeller til reolen og væggen, samt dedikerede gulvhøjttalere, en subwoofer og naturligvis også en centerhøjttaler. Fælles for alle højttalerne i Legend serien er den eminente byggekvalitet og det stilfulde danske design med magnetiske frontstof til samtlige højttalere. Alle højttalerne i Legend serien fås som traditionelle passive højttalere hvor du skal have en ekstern forstærker og kabler til, præcis som ved enhver anden højttalerproducent. Men System Audio tilbyder også Legend serien som Silverback varianter, hvor at højttalerne bliver aktive med indbyggede forstærkere og mulighed for trådløs streaming via WISA-standarden. Der kan desuden også tilkøbes en streamer-HUB som kan bruges sammen med de aktive Legend Silverback højttalere, for at gøre tingene endnu smartere. Der er desuden 7 års fabriksgaranti på Legend serien, ved registrering på System Audios hjemmeside.
Legend 5.2 - Reolhøjttaler
Legend 5.2 er den mindste højttaler i serien, men lad dig ikke narre af den beskedne størrelse - her får du imponerende og hårdtslående lyd i forhold til størrelsen, og ikke mindst prisen. Fælles for alle højttalerne i Legend serien er enhederne der er brugt. Diskanten leveres af en specielt udviklet softdome diskant med System Audios DXT-teknologi, som er blevet specielt udviklet til netop Legend serien. Bas/mellemtone enhederne er også skræddersyede til højttalerne i Legend serien, og består af tre forskellige varianter, som alle er på 5,25". Filosofien hos System Audio er at de hellere vil bruge flere små enheder, frem for en stor. Dette skyldes at små enheder typisk er hurtigere end større og ikke kræver så meget effekt. Derfor kan Legend 5.2 også drives med en relativt lille forstærker på 70 watt og op efter (anbefales). Som alle andre højttalere i Legend serien, kan Legend 5.2 naturligvis også købes som Silverback variant, eller opgraderes til dette senere.
SA-LEGEND5-WS: System Audio Legend 5.2 reol højttaler, hvid satin, 1 par
SA-LEGEND5-BS: System Audio Legend 5.2 reol højttaler, sort satin, 1 par
SA-LEGEND5-BSD: System Audio Legend 5.2 reol højttaler, sort satin, returvare (som ny, 100% OK), 1 par
Producent beskrivelse - System Audio
Det var Ole Witthøft, der grundlagde System Audio A/S i 1984. Han havde længe ledt efter nogle virkeligt gode højttalere, og som musiker vidste han, hvordan musik skal lyde. Ole forklarer: ”Der fandtes ingen højttalere, der kunne gengive musikken på en levende måde. De fleste lød kedeligt og unaturligt. Når du ikke hører lydens detaljer, eller fornemmer stemningen, fordi gengivelsen er for dårlig, så opdager du aldrig hvor spændende musik kan være. Jeg undrede mig over hvorfor højttalere konkurrerede om de bedste tekniske data, når det er lyden det drejer sig om”. Derfor besluttede han sig for, at bygge sine egne højttalere.
I løbet af få år voksede efterspørgslen på Ole Witthøfts højttalere, og i 1984 var System Audio A/S en realitet. I dag er Ole Witthøft leder af udviklingsafdelingen hos System Audio A/S. Store summer investeres i produktudvikling og en gruppe af eksperter arbejder hele tiden for, at SA højttalere fortsat viser nye veje.
Vi har altid et stort udvalg af System Audio højttalere i butikken, så kom ind forbi og få en demonstration og en uforpligtende snak.
Manualer og brugervejledninger til System Audio produkter
Ved køb af et System Audio produkt medfølger der normalt en brugervejledning eller instruktion på følgende sprog: Engelsk. Vi kan desværre ikke garantere at der medfølger en trykt manual/brugervejledning i produktkassen, men oftest er den at finde på producentens webside.
- Såfremt du ikke selv kan finde den ønskede manual, kontakt os da blot, og vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe.