AV-Connection Logo
Outlet, restsalg og demovarer hos AV-Connection
Produkt nyheder hos AV-Connection
VI SAMLER PÅ GLADE KUNDER
VAREMÆRKER / BRANDS
TRÅDLØS HØJTTALER Drilldown arrow icon LIVSSTILSHØJTALER Drilldown arrow icon HI-FI HØJTALER Drilldown arrow icon HJEMMEBIOGRAF HØJTALER Drilldown arrow icon INSTALLATIONSHØJTALER Drilldown arrow icon HØJTTALER TILBEHØR Drilldown arrow icon

SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer

SVS
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer, black oak
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer, black high gloss
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer, black high gloss
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer, black high gloss
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer, black high gloss
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer, black high gloss
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer, black high gloss
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer, black high gloss
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer, black high gloss
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer

SB17 Ultra Revolution er starten på en ny ære for reference subwoofere fra amerikanske SVS og kommer med en nyudviklet 17" basenhed og automatisk rumkorrektion.

Inventory icon
Leadtime icon small
Vælg variant for pris og levering
MobilePayDankortMasterCardVISA

SVS SB17 Ultra R|Evolution højdepunkter:

• Nyudviklet 17" basenhed
• SVS automatisk rum-korrektion
• Forstærker effekt: Ukendt (men rigeligt)
• Dyb bas helt ned til 15 Hz
• App betjening

Mød det nye flagskib fra Amerikanske SVS!

Vi skal tilbage til 2016 hvor SVS for første gang løftede sløret for deres reference subwoofere PB16 og SB16 Ultra. Siden da er der kommet et utal af nye og spændende modeller fra SVS. Fælles for alle de nye modeller er dog at de har været mindre modeller. Dette laver SVS nu om på i 2024, hvor deres spritnye Ultra serie af subwoofere SB17 og PB17 er landet!

De nye PB17 og SB17 bygger på alt det vi kender og elsker ved SVS. Oceaner af kontant og hårdtslående bas, simpel styring via SVS subwoofer appen på din telefon, og masser af value for money. Lad os dykke ned i nogle af de nye features og ting de nye PB17 og SB17 har at byde på nedenfor.

Designet – mere stilren end nogensinde før

Et sted hvor de nye PB17 og SB17 Ultra subwoofere for alvor skiller sig ud fra deres forgængere, er når vi kigger på selve designet – især fronten på de nye modeller.

Hvor PB16 og SB16 havde et stort digitalt display med blåt lys monteret øverst på fronten, er dette ingen steder at finde på PB17 og SB17. Dette giver et meget mere anonymt og stilrent design – hvis man da vel og mærke kan sige dette om en subwoofer i denne størrelse.

Dette betyder samtidig også at SVS på denne måde har kunne presse deres nye 17” basenhed ned i samme størrelse kabinetter som deres PB16 og SB16, hvilket er ret imponerende. Farverne der er tilgængelige, er stadig de samme, sort højglans eller sort eg.

Derudover er metalgrillen som vi fandt på de gamle modeller også droppet på PB17 og SB17 Ultra. Dette er sket til fordel for et mere stilrent og lækkert frontstof som giver et mere diskret look, end det ret så voldsomme og buede metalgitter på de gamle modeller.

Nyudviklet 17” basenhed og digital forstærker

Ud over det opdaterede og mere stilrene design, er der naturligvis sket en stor opgradering når vi kigger på hardwaren – basenhed og forstærker. Begge dele er nyudviklede til netop PB17 og SB17 Ultra og bygger videre på succesen ved forgængerne.

Det betyder at vi stadig finder en enorm 8” firelags svingspole med en motor (magnet) konstruktion af fire enorme Y35 Ferrit magneter. I modsætning til den ældre 16" enhed, bygger den nye 17" enhed på en dobbelt svingspole konstruktion. Membranen er fremstillet i glasfiber komposit, præcis som på de ældre modeller – ingen grund til at ændre på noget der fungerer. Basenheden i sig selv vejer over 50 kilo, hvilket vidst siger det hele og giver en ide om hvad disse kæmper er i stand til!

Til at holde den enorme 17” enhed i jerngreb, har SVS´ ingeniører været på overarbejde når det kommer til udviklingen af forstærkeren. Navnet på det nye monster er STA-2800 som igen tager alt det vi kender fra SVS, men skruer tingene op til elleve.

Konstruktionen er lavet som dual-mono, hvilket gør at de dobbelte svingspoler i basenheden kan tilføjes endnu mere effekt, hvorved bedre kontrol kan opnås. Den tidligere nævnte skærm som vi fandt på fronten af de gamle Ultra subwoofere, er nu flyttet om på bagsiden af forstærkeren i form af en lille OLED skærm, som kan give dig de oplysninger du har behov for.

For de tekniske nørder, kan der nævnes at den nye STA-2800 forstærker udstyret med intet mindre end otte 60A 200V MOSFETs, hvilket er direkte vanvittigt. Derudover er denne nye forstærker også udstyret med en ny 295 Mhz Analog Devices Audio DSP med 56 bit filter, som er over fem gange hurtigere/kraftigere end på nogen anden tidligere SVS subwoofer. Konstant overvågning over alle aspekter i forstærkeren, sikrer dig den absolut bedste lyd ved alle scenarier og lydstyrker.

Tilgængelig som portet og lukket – præcis som vi kender det

Som vi kender det fra mere eller mindre alle SVS modeller af subwoofere, leveres den nye Ultra serie naturligvis også som en portet og lukket model – deraf PB17 og SB17. Hvor at en lukket subwoofer som oftest er en anelse mere præcis, vil du få mere output og ”slag i brystet” med en portet model, dette gør sig også gældende ved SB17 og PB17 Ultra.

Du skal dog være sikker på at have plads nok, da en portet subwoofer altid vil være noget større fysisk og derved optage mere gulvplads, især i denne kaliber. Begge de nye modeller er i stand til at bevæge sig ned omkring 12-15 Hz afhængigt af rummet de placeres i. Her er vi nede og snakke så dyb bas at du ikke kan høre den, men blot mærke hvordan din krop bliver masseret af det enorme tryk!

App styring til både Android og iOS

Vi kender det alle, vi har sat os godt til rette i sofaen og skal til at se en film eller lytte til musik, og så spiller subwooferen ikke helt som vi ønsker. I stedet for at skulle lette os fra sofaen og hen og dreje bagpå subwooferen, kan hele galskaben styres enkelt fra din smartphone, hvad end du bruger Android eller iOS via SVS innovative subwoofer app.

Dette er ikke noget nyt for PB17 og SB17 Ultra. Faktisk har denne funktion fundet vej hele vejen ned i de mindste modeller fra SVS, hvilket er lækkert at se. Det gør bare indstilling af subwooferen så meget lettere, og giver samtidig adgang til samtlige indstillinger og mulighed for EQ og rumkorrektion lige ved hånden.

SVS SB17-Ultra Revolution Specifikationer:

• Forstærker: STA-2800 klasse D forstærker med otte 60A 200V MOSFETs
• Basenhed: 17"
• Design: Lukket trykkammer
• Freq. område: 15-320 Hz +/- 3 dB
• Kabinet størrelse: 50,7 x 49,5 x 53,7 cm. (51,6 cm uden frontstof)
• Vægt: 56,2 kg.
• Leveres med stof gril
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer | Eg, sort SVS-SB17UR-BA: SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer | Eg, sort
25.999,00 DKK 
SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer | Sort højglans SVS-SB17UR-BG: SVS SB17 Ultra Revolution subwoofer | Sort højglans
25.999,00 DKK 

Producent beskrivelse - SVS

SVSSV Sound (SVS) er et amerikansk firma med stor success, der har specialiseret sig i at lave ultimative højttalere både til high-end stereo og hjemmebiografer. SVS store succes skyldes bl.a. at de er små nok til at lytte efter deres kunders behov, men samtidig store nok til at kunne få branchens bedste priser på komponenter. SVS højttalere er håndbyggede af nøje udvalgte komponenter, fra hele verden, fra såvel små som nogle af verdens største audio leverandører. De dele SVS ikke selv har været i stand til at bygge, har de derfor fundet den bedst mulige erstatning for, igennem deres brede netværk.

Direkte til dig - Ingen mellemled!

SVS subwoofere kan nemt sammenlignes i kvalitet med andre kendte mærker som REL, Dynaudio, Velodyne og mange andre, dog med den store forskel at prisen ofte er væsentlig lavere på SVS i forhold til konkurrenterne - vel og mærke uden at der er gået på kompromis med kvaliteten hele vejen igennem produktet. Dette skyldes primært at der ikke er nogen mellemled i form af distributører, vi køber direkte hos SVS fabrik.

Der ydes 5 års garanti på SVS i Danmark

AV-Connection yder hele 5 års garanti på produkter fra SVS. Skulle der alligevel opstå problemer med dit produkt efter de 5 år, så vil vi gøre alt hvad vi kan for at hjælpe, dog mod betaling for service og reservedele.

Spar ved samlet køb af DSPeaker rumkorrektion og SVS subwoofer

SVS - SV SoundDu kan spare 300 kr. på købet af en Anti-Mode rumkalibrator fra DSPeaker, ved samtidig køb af en hvilken som helst SVS subwoofer.SVS - SV Sound
- Læg blot begge de ønskede modeller i kurven, skriv "SVS Anti-Mode rabat" i kommentarfeltet og gennemfør bestillingen. Beløbet trækkes derefter fra ved faktureringen.

Manualer og brugervejledninger til SVS produkter

Ved køb af et SVS produkt medfølger der normalt en brugervejledning eller instruktion på følgende sprog: Engelsk. Vi kan desværre ikke garantere at der medfølger en trykt manual/brugervejledning i produktkassen, men oftest er den at finde på producentens webside.

- Såfremt du ikke selv kan finde den ønskede manual, kontakt os da blot, og vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe.


Audiovector B&O BOSE Pro Cambridge Audio Dynaudio Elipson Jamo JBL Klipsch
Klipsch Heritage Marshall Origin Acoustics PIEGA Pure Ruark Audio SACKit SONOS Sonus faber
Spottune SVS System Audio Tangent Yamaha  
SE ALLE VAREMÆRKER HOS AV-CONNECTION
KUNDESERVICE
WEBSHOP INFO
• Buy & Try
• Prismatch
• Log ind
AKTUELT
• Nyhedsbrev
BUTIKKER
• Odense
• Webshop
• Udlejning
E-mærket Trustwave - Trusted Commerce Postnord GLS DHL
MobilePayDankortMasterCardVISA
ALLE PRISER ER INKL. 25% MOMS
AV-Connection A/S  •  CVR nr.: DK27907547  •  Kærvej 71-73  •  6400 Sønderborg  •  Danmark  •  Tlf. 7442 1078  •  E-mail: [email protected]
arrow_upward shopping_basket